Verdens bedste armaturer

Så er det snart igen ved at være ved den tid, hvor vi skal på messe, nævnte vores chef i morges, da vi som sædvanligt indledte dagen med en kop kaffe og et rundstykke. Det er sådan, at der hvert efterår arrangeres en handelsmesse i den store hal her i byen, og de seneste i hvert fald 10 år har vores VVS firma hvert år haft en stand på messen.

Det er de fleste af os medarbejdere involveret i, så vi kan få bemandet vores stand på en fornuftig måde, hvilket vil sige, at vi satser på maksimalt to timers vagt pr. medarbejder i den pågældende weekend.

På messen har vi hvert år fremvist det nyeste indenfor VVS udstyr, som vi jo handler med, og så er det os medarbejderes opgave at bemande messen, så der altid er en fagperson på standen, der kan besvare messegæsternes spørgsmål. Vi har erfaring for, at vores tilstedeværelse på messen faktisk kaster en hel del af sig i form af salg og monteringsarbejde.

Chefen nævnte, at vi i år er lidt heldige, for vi har lige fået en ny kollektion af armaturer fra Grohe hjem, og her er faktisk tale om en rigtig flot design og nogle lækre funktioner i de mere avancerede armaturer med termostatstyring af vandets temperatur. Det er nok mest det flotte design, folk vil lægge mærke til, mente chefen, som også påpegede, at vi måtte sørge for at få dem præsenteret så godt som muligt.

For os, der arbejder i faget, er Grohe armaturer helt sikkert noget af det, vi meget gerne vil have med at gøre. Man er altid sikker på høj kvalitet, og så er de meget håndværker-venlige forstået på den måde, at de stort set altid er nemme at montere, fordi man kan være helt sikker på, at de overholder de foreskrevne mål på alle ledder og kanter.

Jeg sad lige så stille og glædede mig, for jeg kan faktisk godt lide at have vagten på vores stand på messen. Man møder en masse mennesker, og de fleste af dem er temmelig spørgelystne, så man aldrig får tid til at kede sig.

Vores chef fortsatte med at fortælle, at vi i år skal have en stand af dobbelt størrelse, fordi vi har slået pjalterne sammen med en el-installatør, som vi meget tit har samarbejde med ude på diverse byggepladser. Installatøren og vores chef havde åbenbart aftalt, at vi skulle dele en stand.

Og så kom selvfølgelig spørgsmålet, om vi så også skulle kunne svare på messegæsternes spørgsmål om elektriske installationer. Men det kunne vores chef berolige os med ikke bliver tilfældet, for der kommer også en ansat fra el-installatøren til at stå på standen.

Det handler faktisk meget om, at el-installatøren gerne vil slå et slag for LED belysning ( se her ) og vil bruge messen til en slags fremstød. Men installatøren har aldrig tidligere været med på messen, så han havde spurgt vores chef, om vi kan slå pjalterne sammen. Det synes jeg faktisk er en god ide, for det kan da kun skabe mere interesse om vores stand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *