Gang i panderne

Puh. Jeg lider virkeligt af madlede. Jeg har fået for meget mad i julen. Har lavet en masse mad og har stadigvæk en idé om, at jeg kan dufte andesteg, fed sovs og varm gløgg. Selv her midt i januar efter adskillige omgange rengøring og daglig udluftning. Jeg fatter ikke, hvorfor jeg år efter år falder i fælden hver gang: Laver for meget mad til alle, har rester i massevis og lover mig selv, at til næste år vil jeg ikke lave lige så mange ting. Men det skete altså igen i år. Jeg havde virkeligt gang i alle mine gryder.

Hjemmelavet alting

Der skulle laves hjemmelavet rødkål. Der skulle fremstilles kilovis af konfekt. Der skulle naturligvis også snittes og hakkes nødder og grøntsager i massevis. Min mand havde indsendt en bøn om, at jeg lavede min berømte sylte, så der skulle også koges kød i den store gryde. Og presses og geleres. Jeg gør det aldrig igen. Det har jeg lovet mig selv. Jeg har faktisk sat den store suppegryde op på loftet. Jeg vil ikke se den. Den minder mig om kogt flæsk. Jeg holder bare ikke tanken om det ud.

Stegepander

Jeg har jo også stegt en masse æbleskiver i løbet af hele december. Min æbleskivepande var lige ved at ryge med op på loftet sammen med suppegryden. Men den er jo en bryllupsgave og blev benådet og står nu inde bagerst i skabet, sammen med de andre stegepander. Jeg har dog sat min pandekagepande indenfor rækkevidde, fordi jeg ved, at ungerne elsker at få pandekager om eftermiddagen, når vi hygger os i weekenden. Min mand bryder sig ikke om det, men er god til at få børnene til at lade være med at skændes om, hvem der først skal have syltetøjet.

Jeg håber, at de snart vokser fra deres store trang til slik og søde sager, så jeg kan blive fri for at bage pandekager hver weekend.
I det hele taget, så vil jeg gerne fritages for at lave mad i det kommende år. Jeg vil gå med til at skære grøntsager til en salat. Jeg kan også godt acceptere at lave en spændende dressing. Men dertil, og ikke længere. Hvis der skal kød eller fisk på bordet, ja så min mand altså tænde op i vores grill. Han er god til at grille. Jeg orker bare ikke tanken om at skulle røre fars eller skære kød ud.

Spise sundere

Jeg må finde en måde, hvor jeg kan fortælle alle i familien, at vi skal spise sundt og derfor færre kulhydrater (ingen kartofler eller pasta!) og mindre fedt (Ingen fede sovse, intet færdigkøbt pålæg eller for meget smør på brødet). Det bliver ikke nemt. Vi er jo glade for mad. Ligesom de fleste andre mennesker er. Men jeg har en plan. Jeg vil købe dameblade og lægge dem rundt omkring. Jeg vil slå dem op, så det første, man ser, når man får øje på bladet, er en artikel om sund livsstil og sunde kostråd. Det kan kun sende en klar besked til alle, der kan læse her i huset. Og jeg ved, at de får den.

Gang i panderne
Tjek vores sitemap for mere
Rul til toppen