Randers og Aalborg

Det er endeligt lykkedes for mig at finde en ny bolig. Det skete lidt ved et tilfælde. Jeg var på besøg hos en fætter og hans kone. De holdt stor fest. Jeg var inviteret. Det var en hyggelig fest. Jeg mødte nogle sjove mennesker. Talte godt med nogle af dem. Under en af samtalerne fortalte jeg parret, som jeg havde lært at kende, at jeg gerne vil flytte tilbage til Aalborg. Jeg er i gang med at søge arbejde deroppe. Jeg skal til jobinterview i næste uge. 2 interviews faktisk. Det første interview er hos et firma, der har brug for en med erfaring. Og det har jeg. Det andet interview bliver spændende. Det er mit drømmejob. I hvert tilfælde, hvis jeg skal tro på beskrivelsen af jobbet. Uanset hvad, der er gode chancer for, at jeg får et nyt arbejde. Det håber jeg.

Til opmagasinering i Aalborg

Da jeg fortalte dem om mine planer, kunne jeg se på dem, at de tænkte på noget. Det viste sig, at de faktisk har en kammerat i Aalborg, som skal flytte til udlandet i de kommende 4 år. Han bliver udsendt af sit firma. Han skal til Kina. Måske ville det være en idé, at jeg lige taler med ham om eventuelt at leje hans bolig, indtil jeg selv finder en.

Jeg tænkte først: ”Åh nej, så bliver det sådan en bolig, der allerede er møbleret. Så skal jeg have alle mine ting til opbevaring i Aalborg. Det bliver en ekstra udgift oven i huslejen.” Jeg sagde ikke til parret, hvad jeg tænkte. Jeg sagde til dem, at jeg gerne ville tale med deres bekendte. Det kunne da godt være, at det en løsning. Jeg spurgte dem, om jeg kunne få telefonnummeret til deres ven. Det kunne jeg godt. Faktisk så behøvede jeg slet ikke at ringe til ham selv, fordi det gjorde de lige med det samme. Jeg fik lov til at tale med ham. Jeg fortalte, hvad vi havde talt om, og han lød, som om at det måske godt kunne være en mulighed. Jeg fik lavet en aftale med ham om at komme og se boligen efter mit første interview. Jeg lovede ham at bekræfte vores aftale.

Og det gjorde jeg. Jeg så boligen. Den var dejlig. Men ganske rigtigt: Møbleret. Jeg spurgte ham om muligheden for, at han måske ville tømme huset, så jeg kunne få mine egne ting med mig. Det overvejede han i nogle dage. Så ringede han op til mig, og vi lavede en aftale: Jeg betaler en formindsket husleje for boligen, men så dækker jeg hans udgifter til opbevaringen af hans ting i Aalborg. Jeg lovede at give ham besked, om jeg kunne gå med til det eller ej i løbet af få dage.

Så jeg fandt regnemaskinen frem. Satte mig til at lave regnskaber og budgetter. Kunne godt se, at det var et udmærket forslag, han havde stillet. Og lige da jeg var ved at ringe til ham for at sige ja tak til hans tilbud, ringede min telefon: Jeg har fået mit drømmejob.

Flyttefirmaet i Randers

Der er altså kaos her i huset. Alt står hulter til bulter inde i stuen. Ungerne er trætte og sultne. Jeg er faktisk også selv ret sulten. Har arbejdet hårdt lige siden kl. 7 i morges. Og det har min mand også. Vi er lige flyttet ind i vores nye hus her i Randers. Det gik hurtigt. Vi fandt et flyttefirma i Randers: https://hmsdanmark.dk/flytning-randers, som kunne komme hurtigt og flytte vores ting. Vi havde sådan set slet ikke nået at bestemme os for, hvor møblerne skulle stå, så vi bad flyttefolkene om bare at sætte alting i stuen, så skulle vi nok selv klare resten. Du ved med at få sat skriveborde og senge op på børneværelserne. Vi fik da også sat senge op i værelserne i går, da alt ankom sent om eftermiddagen. I dag har vi så brugt på at sætte lamper op. Få sat reolerne der, hvor de skal stå. Reparere en ventil på badeværelset, som ikke virkede. Vi har også fået pakket en del af flyttekasserne ud. Og især jeg har sørget for at holde nogenlunde rent i huset.

Men lige nu har jeg sendt min mand på indkøb. Vi har ikke fået noget at spise siden i går. Jeg glemte fuldstændigt at købe ind til morgenmad. Og nu er klokken altså 2 om eftermiddagen. Han begik den fejl at spørge børnene om, hvad han skulle købe ind til. Han fik at vide, at de gerne ville have kartoffelsalat og frikadeller. Arh. Kunne de ikke have sagt noget med grillmad fra den lokale grill eller sådan noget. Det betyder jo, at jeg skal til at lave mad. Hvor er mit køkkengrej i øvrigt? I hvilken kasse? Og stellet. vi plejer at bruge? Jeg er ved at gå i panik. Jeg kan ikke finde kasserne med køkkengrej, bestik, glas og stel. Jeg ved, de er her et eller andet sted. Men der er altså stadigvæk 30 kasser. De står fint stablet ovenpå hinanden ovre i hjørnet ved sofaen.

Opmagasinering i Randers også?

Jeg går i gang: Hiver en kasse ned efter den anden. Læser på de der sedler, vi har klistret på dem: ”Tøj, børn”, ”værktøj” osv. Det er håbløst. Ingen kasser, hvor der står ”Køkken” på. Jo, der er en, kan jeg se. Jeg åbner den. I den ligger min køkkenmaskine. Den jeg bruger til at røre dej og fars med. Ok, det er da altid noget. Jeg leder videre. Jeg hører, at min mand kommer hjem fra supermarkedet. Han virker glad. Lægger to poser med madvarer på køkkenbordet. Jeg leder stadigvæk efter min stegepande. Stellet har jeg ikke fundet endnu. Jeg er træt. Har bestemt ikke lyst til at gå i køkkenet nu. Min mand spørger mig, om han kan hjælpe. Jeg er ved at eksplodere: ”Ja, du kan kontakte et flyttefirma, så vi kan få alle de hersens kasser sendt til opbevaring i Randers.” Han hører ironien i min stemme. Kommer og hjælper mig med at finde de ting, jeg har brug for. Hjælper med at pakke kasserne ud og få alle de tomme kasser klappet sammen og stablet ude i garagen. Jeg går i køkkenet.

Randers og Aalborg
Tjek vores sitemap for mere
Rul til toppen