På udenlandsk universitet

For nogle år siden startede jeg på mit studie ved Aalborg Universitet (AAU), hvor jeg læser engelsk og internationale studier. På 6. semester er der et ophold, som giver mulighed for at læse ved et af de udenlandske universiteter, som AAU samarbejder med. I mit tilfælde ender jeg med at komme til Sheffield University sammen med 2 andre medstuderende. Vi får via det engelske universitet tildelt hver vores kollegielejlighed, så det er dejligt nemt.

Jeg glæder mig til at komme af sted, men der er en del praktiske ting, som skal arrangeres, inden opholdet kan starte. Jeg ville helst beholde min lille lejlighed, men må bare erkende, at jeg ikke har råd til at betale dobbelt husleje i 3 til 4 måneder, så jeg er derfor nødt til at finde et sted at opmagasinere mine ting. En af mine studiekammerater, som også skal af sted, foreslår, at jeg opmagasinerer mine ting i hans lejlighed mod, at vi deler huslejen. Efter jeg har undersøgt de forskellige muligheder, ender jeg dog med at takke nej, eftersom jeg finder en billigere løsning ved Aalborg Lagerrum. Her kan jeg leje et 10 m2 rum til kr. 700,- pr. måned. Det er noget under, hvad jeg skulle betale for at dele lejligheden. Desuden er det noget lettere at flytte mine ting ind på lagerrummet. Der er en god bred port på stedet, bred gang når man kommer ind i hallen og palleløfter mv., som jeg kan låne. Lidt lettere end at slæbe alle mine ting på 4. sal 😉

Opholdet i Sheffield gik rigtig godt. Det var spændende både fagligt og socialt, og vi kom derfra med en masse nye input. Om 2 semestre går turen af sted igen, idet 8. semester byder på praktikophold i en international organisation. Til den tid er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skal finde lagerrum til mit indbo.