Miljøvenlig og bæredygtigt

Alle taler om klimaforandringerne. Vi har set store oversvømmelser, skovbrande og tyfoner her i løbet af sommeren. Det har været voldsomt at se billederne i nyhedsmedierne. De har vist os, afbrændte områder. Folk, der har forsøgt at redde sig fra oversvømmelser ved at klatre op deres hus’ tag. Vi har set bygninger, som tyfonerne har destrueret totalt. Det er skræmmende. Og derfor taler alle om, at vi skal have nye planer for, hvordan vi tackler den slags katastrofer. Der bliver talt om internationale kriseplaner. På internationalt niveau bliver der etableret organisationer, som kan sætte ind, når sådan en katastrofal begivenhed sker. For bare et par uger siden opdagede man en ny ø, som kaldes for den nordligste. Den ligger oppe ved Nordpolen og blev synlig, fordi isen deroppe er smeltet. Alle taler om, at vi skal gribe ind nu, før det går helt galt for vores blå planet.

Genbrugsplast til poser

Så fint. Så godt. Hvad gør vi selv, for at det ikke går helt galt? Nogle steder har man gjort meget. Andre steder har man slet ikke gjort noget. I Danmark er vi gode til at gøre noget lokalt. Faktisk har danskerne virkeligt taget klimadebatten og tiltag, man kan lave til sig. Vi etablerer små ’insekthoteller’ i vores haver ved ikke at slå græsset, men lade det udvikle sig ’naturligt’. Vi sørger for ikke at bruge gammeldags indkøbsposer, men poser af genbrugsplast som disse: https://www.jakodan.dk/plastpose-genbrug-l-hvid.html eller stof, når vi køber ind. Vi køber økologisk, fordi vi mener, at det vil nedbringe mængderne af farlige kemikalier, der siver ned i grundvandet – og fordi vi mener, at økologiske varer er sundere. Ja, vi gør mange ting. Men samtidigt, så laver vi også rod i det. Vi ordner alle vores administrative pligter (Fx at betale regninger) digitalt, så vi ikke skal skubbe en masse papir rundt. På den fælder vi færre træer, tror vi. Men gør vi noget aktivt, for at der ikke skal brændes kæmpe områder af over i Amazonas? Jeg tror ikke, at vi gør særligt meget. Som bekendt er Amazonas planetens lunge. Og med afbrændingen af de store skovområder øges temperaturen. Global ophedning taler og hører vi om. Vi ser konsekvenserne. Alligevel kan vi stadigvæk ikke blive enige om, hvordan vi skal tackle de store problemer.

Miljøvenlig indpakning

Det bør vi skamme os over, synes jeg. Jeg tror nemlig, at vi kan gøre meget mere. Det er fint nok, at vi til dagligt forsøger at bruge miljøvenlig og bæredygtig emballage, når vi sender en pakke til et familiemedlem. Det er fint, at vi sorterer affald, så det kan genbruges, og vi ikke tærer på jordens ressourcer. Det er fint, at vi udvikler nye teknologier, som kan hjælpe mennesker i de fattige lande. Det er bare ikke tilstrækkeligt. Der skal lægges større pres på de store koncerner, der ikke tænker på, at de fremkalder ulighed. Der skal lægges pres på nationer og store organisationer, der reagerer alt for langsomt. Det er naturligvis et politisk spørgsmål. Og det kræver, at politikere bliver enige om, hvad der skal gøres. Men kan de det?

Min onkel

Min onkel er en meget interessant person. Han har de mest vanvittige hobbyer. Fx så kan han bruge timer – som i rigtigt mange timer – på at bygge modeller af gamle skibe ind i flasker. Hvordan han laver de flaskeskibe, ved jeg ikke, men jeg forestiller mig, at det noget med at sidde med pincetter, små limbøtter med fine, tynde applikatorer på og små, lange sakse. Og en uanet mængde tålmodighed. Det må tage ualmindeligt lang tid at lave dem. Men han har altså kastet sin kærlighed på den hobby. Selv ville jeg ikke have tålmodigheden til bare at bygge en almindelig model. Så jeg er fuld af beundring af, hvad hans gamle hænder laver. Og de er virkeligt flotte de små flaskeskibe, han laver.

Han var sømand, inden han blev pensioneret. Så jeg tænker, at han også mindes et langt liv på søen, imens han bygger modellerne. Han har i hvert fald fortalt mig mange historier fra forskellige steder ude i den store verden. Spændende historier. Og skræmmende historier. Han fortalte engang en grusom historie, der handlede om, at deres skib var midt ude på Atlanterhavet i en kæmpe storm. Han var nede ved maskinerne og var hundeangst, for at de skulle gå ned. Men ved et eller andet mirakel, så kom de helskindede ud af stormen.

Paprør eller plakatrør er løsningen

Jeg elsker hans historier. Han er også god til at fortælle dem. Han burde skrive dem ned. Give, et portræt af, hvad det ville sige at være almindelig sømand på et skib for 40 år siden. Jeg besøger ham tit, og jeg beundrer altid hans små flaskeskibe. Det er et godt samtaleemne, når han ikke gider at fortælle historier. Men sidst jeg var på besøg hos ham, var han lidt utilfreds. Han var faktisk sur. Han havde et problem. Et af hans flaskeskibe ville han sende til min fætter. Men han kunne ikke finde ud af, hvordan han skulle få flasken pakket sikkert ind. Så det var en opgave, vi skulle løse. Før den var løst, ville der ikke være nogle hyggelige samtaler.

Så jeg satte mig i tænkeboks i nogle minutter og fandt løsningen: Vi køber et paprør (plakatrør), der er stort nok til, at det kan rumme flasken. Så skærer vi paprøret til, lukker det grundigt, og så pakker vi røret ned i en æske, som vi sender med posten. Vi sørger naturligvis for, at paprøret ligger godt beskyttet i æsken. Det var en rimelig god løsning. Så vi kørte ind til byens centrum og fandt en forretning, der sælger papirvarer. Vi fandt et rundt paprør, hvori flasken lige akkurat kunne ligge i. Vi købte en æske, der var stor nok til at rumme paprøret. Vi fik lov til at pakke flaskeskibet ind hos butikken. De var også søde og gav os noget gammelt papir, som vi kunne vikle om paprøret. Vi lånte en kuglepen og skrev navne og adresser på modtager og afsender. Og så tog vi selvfølgelig hen på posthuset og fik sendt pakken. Min onkel var tilfreds med vores resultatet af vores mission. Bagefter kørte vi hjem til ham, og han begyndte på et nyt flaskeskib.

Miljøvenlig og bæredygtigt
Tjek vores sitemap for mere
Rul til toppen