Altid god it-support

Da vi i sidste måned stod i den situation, at vi skulle have et nyt fladskærmsfjernsyn, havde jeg i forvejen sat mig i hovedet, at det altså bare ikke skulle være et af de nye smart tv, som også kan fungere som en computer – i hvert fald forstået på den måde, at man kan surfe rundt på internettet på sit tv.

Min kone var enig med mig i, at vi helt sikkert aldrig ville komme til at bruge vores fjernsyn til det formål, for vi har hver vores computer i huset, og ingen af os ser det som en stor fordel at kunne få en eller anden internetside op på en 50 tommer skærm. Vi har jo faktisk vores egen hjemmeside, som vi har liggende hos Solutio.dk

Men vi blev klogere, da vi var ude for at købe vores nye fjernsyn, for realiteten er, at hvis man vil have de øvrige features, som vi nok mener at have brug for, så kan man ikke komme udenom et smart tv, og sælgeren i butikken gjorde da også, hvad han kunne, for at overbevise os om, at man nu om dage selvfølgelig skal vælge et smart tv, for ens behov ændrer sig jo med tiden, og der var reelt ikke noget særligt at spare ved at fravælge den funktion. Og da vi har trådløst internet hjemme hos os, ville det jo være oplagt, som sælgeren udtrykte det.

Så vi købte et smart tv, og det var da nærmest for bare at prøve det, at jeg forsøgte at gå på internettet via tv’et. Jeg er ikke nogen nørd til den slags, så jeg fandt faktisk ikke ud af det, og jeg besluttede at vente til weekenden og lade vores søn, Rasmus på 16 år, forsøge sig med det, når han kom hjem på weekend fra den efterskole, hvor han i øjeblikket tager 10. klasse.

Vi havde ikke på forhånd fortalt Rasmus noget om, at vi havde købt nyt fjernsyn, for det skulle være en overraskelse for ham. Han blev da også meget begejstret, da han så den store skærm stå på sit stativ på vores tv-bord, og han fandt lynhurtigt en kanal, der viste fodbold i HD, hvilket gjorde ham behørigt imponeret.

Jeg nævnte for ham, at jeg godt kunne bruge lidt IT support, for det var ikke lykkedes mig at finde ud af, hvordan jeg kunne gå på internettet via fjernsynet. Den klarer jeg, var Rasmus’ imødekommende svar, for han sætter altid en stor ære i at vise, hvor dygtig han er til alt, hvad der har med computere at gøre. Naturligvis er han ikke på niveau med for eksempel professionel IT-Support, men han er god!

Og det tog ham bare et par minutter, før han havde fundet ud af det og stolt kunne vise os, hvordan Google stod på skærmen. Rasmus er som sagt meget interesseret i alt, hvad der har med IT at gøre, og han har da også valgt en af de efterskoler, der har specialfag i den slags. Han er heller ikke i tvivl om, at hans fremtidige løbebane skal have noget med IT service at gøre, for han nyder i fulde drag at løse den slags opgaver.

Altid god it-support
Tjek vores sitemap for mere
Rul til toppen