Da kongen blev til dronning

Yatzy-kongen! Sådan har jeg tituleret mig selv i flere år efterhånden. For jeg er, hvis jeg selv skal sige det, altså ret hård til at spille yatzy. Nogle vil måske kalde det held (og nogle tillader sig faktisk at kalde det lige netop det, altså held). Men jeg tillægger det simpelthen nogle flere – og større – evner end noget så simpelt, som blot held, når jeg gang på gang har smadret al modstand, når yatzy bægeret er blevet fundet frem.

yatzy

Yatzy er masser af sjov – specielt når man vinder

Og for mig har det været ligegyldigt, om vi spillede alm. yatzy med 5 terninger, maxi yatzy med 6 terninger eller om vi har begivet os ud i en såkaldt tvungen yatzy, hvor kombinationerne skal slås i den rækkefølge de er angivet på yatzy blokken. Jeg er – eller rettere: Har været – den ukronede konge af yatzy.

Og jeg må jo nok medgive, at min dygtighed i yatzy ser ud til at være blevet overgået. For siden min ældste søn for snart et års tid siden introducerede os for sin (dengang) nye kæreste, ser det ud til at mine dage som yatzy-konge er ved at være talte. For hun er da om nogen heldig, uanset hvor godt jeg spiller og hvor gode slag jeg slår, er hun konstant heldig, og overgår mig næsten hver gang vi spiller. Man kan være helt sikker på, at hvis en terning lige står og vipper mellem en 4’er og en 5’er, så lander den stensikkert med 5’eren opad, hvis det er det hun lige mangler – hun er altså bare ret heldig!

I starten troede jeg bare, at det var begynderheld, hun var ramt af. Men som tiden er gået, må jeg nok bare efterhånden (modvilligt) erkende, at yatzy-kongen er blevet afløst af en dronning. Og selv om pigen er sød og helt sikkert den rigtige for min søn, så huer det mig altså ikke rigtig sådan at blive overgået i yatzy.

Et nyt spil

Så nu har jeg besluttet mig for, at jeg vil kaste mig over et andet spil. Og denne gang skal det være et spil, hvor det (stort set) udelukkende handler om dygtighed, så andre og mere heldige spillere ikke sådan lige kan vippe mig af pinden – for jeg vil være konge igen!

Mit seneste påfund er er derfor at hive Trivial Pursuit spillet frem næste gang min søn og (kommende) svigerdatter kommer på besøg. Så skal de nemlig nok få at føle, hvem der er TP-kongen! Og jeg er gået i skarp træningslejr. Jeg hiver nemlig løbende en stak af kortene med spørgsmål frem og prøver at se, om jeg kan lære dem udenad – så er det nemlig slut med, at de kan slå mig med held!